Ledige stillinger

Vi søger – Butiksmedarbejder til FICK-Co Interior

Har du sans for godt design, elsker du at tale med mennesker – og har du lyst til at arbejde i en butik med personlighed?

FICK-Co søger en engageret butiksmedarbejder til vores butik og webshop på Gl. Kongevej på Frederiksberg.

Vi leder efter dig, der

• Har interesse for bolig, interiør og design
• Er imødekommende og naturligt god til at tale med mennesker
• Taler og skriver dansk
• Har sans for æstetik og kan inspirere kunderne
• Er selvstændig, ansvarsbevidst og praktisk anlagt
• Kan lide en varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens

Vi håber også, du er glad for at bruge kroppen lidt – der skal løftes kasser, flyttes varer og fyldes op på hylder. Så du skal have en stærk fysik.

Vi forestiller os, at du måske har erfaring fra butik, salg eller kundeservice – men det er ikke et krav. Måske har du arbejdet med noget helt andet og har lyst til at prøve kræfter med et nyt univers.

Det vigtigste for os er ikke din alder eller din uddannelsesbaggrund, men hvem du er, og hvordan du møder vores kunder.

Dine arbejdsopgaver

• Byde kunder velkommen og hjælpe dem med at finde det rigtige
• Sørge for, at butikken er indbydende og inspirerende
• Pakke varer og håndtere webshopordrer
• Hjælpe med varemodtagelse og opfyldning
• Tage del i de praktiske opgaver, der følger med at drive en butik

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 20 timer om ugen, fordelt på:
2 hverdage om ugen + 3 lørdage om måneden.

Det er et krav, at du har mulighed for at tage ekstra vagter i forbindelse med ferier, da vi ellers ikke kan få ferieplanen til at gå op. Der vil også være mulighed for flere timer i travle perioder.

Vi tilbyder

• En personlig arbejdsplads i en inspirerende butik på Gammel Kongevej
• En hverdag omgivet af møbler, design og smukt interiør
• En alsidig stilling med både salg, kundekontakt og praktiske opgaver
• Et lille team, hvor man hjælper hinanden
• Mulighed for ekstra timer i ferieperioder

Lyder det som noget for dig?

Så send os en kort ansøgning med billede, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring og hvorfor du har lyst til at blive en del af FICK-Co.

Email: info@fick-co.com

Har du spørgsmål til stillingen, så tal med Pernille eller Rikke på 42 42 16 57.

Vi glæder os til at høre fra dig.