Klassiske Fliseborde og Kakkelborde

Klassiske Fliseborde og Kakkelborde

En nyfortolkning af de gamle gasborde

Den første vare, vi startede med selv at producere hos FICK-CO, er vores flisebord. En fortolkning af de gamle danske gasborde, som var en klassiker i ethvert dansk køkken frem til slutningen 1800 tallet. Her blev lejlighederne i byerne moderniseret og fik gasblus som stod placeret på kakkelborde, som kunne tåle varmen og var “brandhæmmende”.

Det startede næsten tilfældigt

Flisebordene var i første omgang lavet som udstillingsborde i vores første butik på Godthåbsvej, men de strøg ud af butikken og så var vores første produktion igang. Flisebordene er stadig en klassiker, ikke længere i kun i køkkenet, men hos FICK-CO, hvor vi de stadig er en af hjørnestenene i Fick værkstedets produktion.

Flisebordet findes i mange varianter

I princippet har vi to modeller: Klassisk Flisebord og Flisebord Model Simpel.

Klassisk Flisebord

Bordet har understel af 7 mm runde trådben i jern med voksbehandling.

Det klassiske flisebord er velegnet som konsolbord, spisebord eller sofabord.

  • Som standard er bordet monteret med 15 x 15 cm hvide fliser og grå fuge.
  • Bordpladestørrelser: Fra 32 x 32 cm og op til 150 x 105 cm.
  • Højde: 48 cm og 72 cm.
  • Bordet fås også med en hylde i glas eller fliser eller eventuelt som en bakke.

Flisebord Model Simpel

Flisebord Model Simpel har understel af firkantede, hule 22 x 22 mm jernrør med voksbehandling.

Benene er monteret helt ude i hjørnerne af bordpladen. Det skaber et enkelt og let udtryk og gør samtidig bordet meget velegnet at sidde ved, for eksempel som skrivebord eller spisebord.

Flisebordet er velegnet som køkkenbord, konsolbord, spisebord eller sofabord.

  • Som standard er bordet monteret med 15 x 15 cm hvide fliser og grå fuge.
  • Bordpladestørrelser: Fra 32 x 32 cm og op til 150 x 105 cm.
  • Højde: 48 cm og 72 cm.
  • Bordet fås også med en hylde i glas eller fliser eller eventuelt som en bakke.

Har du specielle ønsker til dit flisebord eller kakkelbords størrelse, flisefarve, fugefarve eller ønsker du et bord med hylde?

Som altid er der selvfølgelig mulighed for at bestille efter egne mål og ønsker. Besøg os på Gammel Kongevej 148 eller kontakt os på info@fick-co.com

 

Tilbage til blog