Rundtur i butikken


Julekasserne står i kø

Der bliver pakket ud og det har kriblet i os for få alle godterne frem.
JULEN er noget helt særligt hos FICK på Gammel Kongevej.
I år glæder vi os specielt til at præsentere de fine papirtræer fra BUNGALOW. Og fine kort i birkefiner, hvor man selv presser figurer ud, nisser, juletræer, eller en hel mummie familie trylles frem.
Og naturligvis ingen jul hos FICK uden de helt unikke ”glaskugler”. Rikke har et særligt gen for at opsnuse og udvælge de yndigste, mest crazy og vildeste af slagsen. Igen i år er der shoppet amok i skinnende popcornmaskiner, lyserøde flamingoer, 60’er campingvogne, naturtro østers og saftige citronskiver og en hel masse andre ting i det fineste håndmalede glas. Der er frit valg på alle hylder! Vælg lige, hvad du har lyst til at hænge op under køkkenhylden, i Jeldé lampen, på oliven- eller grangrene, i vinduet eller på juletræet naturligvis. Mulighederne er mange, valget er dit. Men vi advarer på forhånd: Det bliver ikke let ☺

Er det kedeligt at pakke julegaver ind ?

Vi nærmer os for alvor julen, så kom og pak dine egne gaver ind.
De sidste to søndage i advent, d. 10. & 17. december, laver vi julemandens pakkeværksted i et hyggeligt hjørne af butikken.
Her er alle velkomne med sine egne julegaver, som du selv pakker ind – med det særlige FICK-touch: Vi har det skønneste papir, fine bånd, snore og meget andet til at gøre gaverne helt perfekte. Velkommen indenfor i julevarmen hos FICK på Gammel Kongevej.

Kom ind i butikken d. 10/12 & 17/12 og pak dine gaver ind med os !!


Vi har bånd & papir - Du har humøret

Gaveideér & lidt om 2018

Pigerne i butikken har smugkikket i kasserne og fundet deres gave favoritter frem. De smukke sæber fra CLAUS PORTO, håndlavede keramik vaser i de skønneste glasurer, Lamper fra vores eget værksted,de bløde bomuldsplaider i alle krydderifarverne, og porcelænet i den grønne palet som bestemt ikke skuffet, er på top ti.
Men nu lidt om 2018
DESIGNERS GUILD har lavet en ikke mindre end fantastisk stof kollektion. I starten af 2018 får vi 2 nye lænestole fra Designers Guild og selvfølgelig i den ægte Designer Guild ånd monteret i forskellige smukke stoffer og toppet op med tilhørende Puder, som sagtens kan bruges som mix med de møbler man har i forvejen.
Vi har smug købt de første puder, og de ligger allerede i butikken, sammen med et gulvtæppe som vi ikke kunne stå for. :) Det ligger i butikken og venter på at stolene kommer og fuldender looket. Der er rigtig mange skønne nye elementer til boligen fra dette efterår, og vi kan se at start på år 2018 ikke bliver kedeligere, havemøblerne er allerede bestilt så de er klar så snart at krokuserne er kommet frem, men mere om det senere. Nu først en RIGTIG GLÆDELIG JULog hjertelig velkommen i biksen - lad dig inspirere i to etager på Gammel Kongevej. Vil du løbende være opdateret på, hvad der sker i butikken, på nyheder, tilbud og nye trends, så følg os på Instagram og Facebook.

Efterår hos Fick

Åbningstider


Mandag - torsdag 11.00 - 17.30

Fredag - 11.00 - 18.00

Lørdag - 10.00 - 15.00

Spørg efter det du ikke ser